Lørdag morgen

Der er morgenjazz på anlægget. Miles Davis. Han læser på lokummet. Stodderen altså, ikke Miles Davis. Jeg kan ikke høre hvilken bog han har gang i, men han laver stemmer for stemningens skyld. Kedlen hyler på komfuret, timingen elendig, han er ikke færdig med den latrinære litteratur. Skældsordene falder løst, med lavmælt ulden morgenstemme, mens jeg kæmper for at komme op. Kedlen hyler stadig, uformildet af min vrisne oplysning om at jeg jo for helvede er på vej. Te, et enkelt brev i kattekoppen, der er min. Kaffe, halvandet mål, til ham. Ingen mælk. Mest fordi der ikke er noget, kun en halv liter soya-drik som et miserabelt forsøg på en erstatning. Miles lægger stadig lyd til, men Stodderen er færdig, tidsnok til at vi kan krybe tilbage i seng og være morgensure sammen.

No comments:

Post a comment